Det komplette CRM-system, der booster alle dine projekter.
Mens virksomheder i andre brancher fortsat tager kæmpe skridt mod en mere lige kønsfordeling i virksomhederne, er det stadig mest et modeord inden for IT-brancherne. Der er meget, der skal samles op på, før vi får fjernet kønsforskellene i branchen, og specielt når det gælder kvindelige ledere i IT-virksomheder (women in tech på engelsk ).
I rapporten TrustRadius 2021 Women in Tech Report vil du muligvis (og muligvis ikke) blive overrasket over at se, hvad kvinder i tech-verdenen føler, at de skal kæmpe mod – og specielt siden starten af Covid-19-pandemien.
Størstedelen (72 %) af kvinderne i tech-verdenen er jævnligt i undertal i forretningsmøder med en faktor 2:1. 26 % af kvinderne fortæller, at det ofte kun er hver femte deltager eller færre, som er kvinder.
78 % af kvinderne inden for techverdenen føler, at de skal arbejde mere end deres kolleger for at få samme anerkendelse.
37 % af farvede kvinder i teknologiverdenen føler, at racemæssige skævheder påvirker deres chance for forfremmelse.
Der nævnes en lang række faktorer, som påvirker disse knap så imponerende tal, og de mest iøjnefaldende er forskellen mellem ord (virksomhedspolitik, kønsdiversitet/initiativer for inklusion) og handlinger (uetisk adfærd, forskelsbehandling under ansættelse og i forretningspraksis).
Temaet for dette blogindlæg er ikke at undersøge disse problemer. Vi vælger at se glasset som halvt fyldt, og vi vil derfor fejre nogle af de modige kvinder, som på trods af oddsene har kæmpet sig til lederstillinger inden for SaaS-verdenen!
Vi vil i stedet glæde os over disse kvindelige lederes succes og fejre, at de gennem deres modstandskraft og deres mod er med til at bane vejen for fremtidige generationer af kvinder i techverdenen:
Hande Cilingir er medstifter og CEO hos Insider, der er en platform, som bruger kunstig intelligens til at hjælpe virksomheder med at administrere deres vækst gennem indsigt og forudsigelser af kundeadfærd. De har opbygget en imponerende kundeportefølje med kunder som Samsung, Toyota, Ikea og Avon plus mere end 600 andre brands.
Hun er alumne fra det prestigefyldte LSE på Shanghai Normal University, og hun grundlagde Insider sammen med 5 andre i 2012. Før dette arbejdede hun som investeringskonsulent i Kina for store virksomheder som Pepsi. Hun har desuden arbejdet i andre virksomheder i Mellemøsten, Asien og Stillehavet, Storbritannien, Kina og Rusland, hvor hun har oparbejdet stor erfaring med ledelse.
Hun har især sikret en sund virksomhedskultur og en høj effektivitet hos Insider. Under hendes ledelse er Insider vokset eksponentielt, og de har nu 25 kontorer på 5 kontinenter og en omsætning på USD 60,5 mio. Som en anerkendelse er hun tildelt prisen som Most Successful Woman Entrepreneur of The Year af Microsoft, og Crunchbase udnævnte hende som en af de 3 dygtigste kvindelige CEO'er uden for USA.
Når vi taler om inspirerende woman in tech, kan vi ikke komme uden om Christine Kayser, der står i spidsen for Customer Experience hos efficy. efficy har hjulpet mere end 13.500 kunder i 60 forskellige lande med næste generation af CRM (Customer Relationship Management) og løsninger inden for digital marketing. Det er systemer, der gør arbejdet nemmere for medarbejderne via automatisering, og de transformerer kundedata til viden, der kan udnyttes til at træffe velinformerede beslutninger og udarbejde mere præcise forretningsstrategier.
Hendes rejse begyndte på Aalborg Universitet i København, hvor hun tog en uddannelse som civilingeniør inden for bæredygtige byer. Der fik hun erfaring med problemløsning, og det mener hun selv er en af grundstenene i hendes hurtige rejse mod toppen.
Hun startede med et studiejob hos webCRM, hvor hun opbyggede en helt ny supportafdeling, der senere blev ændret til en mere omfattende konsulentafdeling, som hun var leder af. Hendes første erfaringer med ledelse startede med et IMD-kursus i 2020, og det viste sig at være det helt rette i forbindelse med efficys opkøb af webCRM i 2021, hvor hun påtog sig en central rolle i processen. Da tingene faldt på plads, var det med Christine som Head of Customer Experience i en af de ledende virksomheder på det europæiske CRM-marked.
I øjeblikket har hun ikke alene travlt med at opbygge og forbedre processerne for kundesupport hos efficy, men hun er også i gang med at opbygge en ny Customer Success-afdeling, som vil have fokus på at hjælpe kunderne med at få mest muligt ud af deres systemer.
Susan Kuo er Chief Operating Officer og medstifter af Singular Inc, som er en marketingintelligensplatform, der blev grundlagt i 2014. Det er en platform, som har hjulpet virksomheder som Twitter, Yelp, LinkedIn, Airbnb og Lyft med at placere deres vækststrategier i overhalingsbanen ved hjælp af automatisering og dataindsamling til intelligent marketingindsigt.
I løbet af sin karriere, der spænder over de seneste to årtier, har hun skabt en imponerende liste over vigtige lederroller i InMobi og Onavo, hvor hun var Senior Vice President for salg, og hun fik et ubetaleligt branchekendskab, som hun har udnyttet til at opbygge Singular fra bunden til en omsætning på USD 25 mio.
Edna Conway er Vice President med ansvar for global sikkerhed, risiko og overholdelse af regler hos Azure, som er Microsofts cloudplatorm til en værdi af USD 140 mia. med mere end 200 produkter og tjenester, der giver kunderne adgang til banebrydende funktioner til at køre cloudbaserede apps på tværs af flere clouds og lokationer.
Hun er alumne fra Columbia og University of Virginia Law, hvor hun gjorde sig bemærket hos Cisco, der er en gigant inden for netværks- og informationsteknologi. Der steg hun hurtigt i graderne til Chief Security Officer – en stilling hun bestred i fem år. Hun skiftede til Azure i januar 2020, hvor hun siden har været ansat som VP. Hun har desuden bestyrelsesposter hos Long Ridge Equity Partners, YL Ventures og ProcessUnity.
Edna er blevet hædret vidt og bredt af blandt andet USA's regering og NATO, og hun er blandt andet udpeget til en specialenhed hos Department of Homeland for at arbejde med risikostyring inden for forsyningskæder til informations- og kommunikationsteknologi. Hun er desuden blevet tildelt en Columbia Barnard College Distinguished Alumna Award og adskillige anerkendelser fra forskellige publikationer, der alle ser hende som en af de førende kvindelige ledere inden for teknologiverdenen.
Nina Vellayan er President og CEO hos Xeeva, som er en ny virksomhed, der sælger software til administration, automatisering og forbedring af indkøb baseret på kunstig intelligens. Softwaren hjælper kunderne med at spare tid og penge, da de får indsigt i disse processer i realtid.
Hun er alumne i økonomi fra University of Maryland, men hun har også en MBA i økonomistyring. Som en slags krone på værket, er hun også blevet tildelt den meget prestigefyldte titel som Certified Treasury Professional. Alt dette betyder, at hun har fået skabt sig et fænomenalt CV med lederstillinger i techbranchen.
I 2001 opbyggede hun Sallie Mae-afdelingen Business Office Solutions fra bunden og blev President for afdelingen. Derfra skiftede hun til Tier Technologies Inc, hvor hun var CEO og Executive Vice President. Derefter var hun CEO og President hos FrontStream Payments, hvorefter hun skiftede til stillingen hos Xeeva.
De fem nævnte kvinder er på ingen måde de eneste kvindelige ledere i SaaS-branchen. Der er mange inspirerende women in tech i techbranchen.
Når det er sagt, så har disse ledere i SaaS-branchen dannet grobund for en masse innovation i branchen, og de fortsætter med at vise et utroligt potentiale.
I den mandsdominerede IT-branche er der masser af plads til kvindelige ledere på lige fod med mændene. Og med et frisk strøg af optimisme, ser det ud til, at fremtiden peger på, at endnu flere kvinder i IT-verdenen vil være et velkomment skridt. Vi tror på, at disse personer vil være med til at øge kvinders interesse for IT-branchen, så branchen kan tilpasse sig mere nutidige forventninger.